Det kan godt være, børnene har vundet en sejr. Men deres mødre kommer til at tabe

Statsansattes ret til barnets tredje sygedag kan ende med at koste kvinder dyrt.

Lawand Hiwa Namo,
Politisk kommentator

Nu får statsansatte mere i løn og løn under børns tredje sygedag. Hvis chefen altså siger ok. For løn under børns sygedage er trods nye overenskomster ikke en rettighed. Fedt for kontorkrigerne med fleksibilitet. Nederen for politibetjentene med hårde vagtskemaer.

For danske børnefamilier leverer fagforeningerne en stor sejr. Stort tillykke! Udviklingen kan dog få alvorlige konsekvenser for kvinders økonomi.

Ca. 68 procent af offentligt ansatte er kvinder. Størstedelen af privatansatte er mænd. I industriens overenskomster prioriterer man ikke fuld løn under børns anden og tredje sygedag. Det spreder sig til resten af det private arbejdsmarked, fordi industriens aftaler fungerer som guldstandard.

De klassiske mandejob i industrien kan holde fri på barnets anden og tredje sygedag, men de betaler selv via fritvalgskontoen. Det er penge, de ellers ville have fået som løn. Vilkårene for pasning af syge børn udvikler sig dermed i to forskellige retninger.

Familier bliver stillet over for et kontant valg: Hvis lille Mynthe-My er syg på anden og tredje dag, skal manden i industrien så blive hjemme og få lavere løn? Eller skal den offentligt ansatte kvinde blive hjemme uden økonomisk konsekvens?

Mon ikke de fleste vælger, at konen bliver?

Så meget for ligestillingen anno 2026.

Skævheden i familiepolitikken mellem det offentlige og det private arbejdsmarked gør kvinder fattigere på sigt. Fravær sætter sig i manglende lønforhøjelser og forfremmelser.

Ved sidste private overenskomstforhandling påstod fagforeningerne stolt, at privatansatte nu ville få ret til flere børns sygedage. Det er rigtigt – men kun hvis lønmodtagerne selv betaler. Den detalje talte man ikke så højt om.

Det korte af det lange er, at fritvalgskontoen gør forældre med syge børn fattigere. Er det et resultat, der er værd at bryste sig af for fagbevægelsen? Gad vide, hvorfor fagbevægelsen repræsenterer en stadig mindre andel af medarbejderne?

Det er en gratis omgang for arbejdsgiverne at sige: Du kan blive hjemme, hvis du selv betaler. Mange vælger ifølge mine kilder i fagbevægelsen penge frem for fridage via fritvalgskontoen. Selvbetalte fridage er derfor et fejlagtigt svar på danske medarbejderes ønske om bedre balance mellem arbejde og familie.

Der er derfor brug for, at privatansatte prioriterer familien i overenskomsterne, sådan som de offentligt ansattes fagforeninger har gjort. Ellers risikerer den statslige sejr at blive første skridt mod yderligere fattiggørelse af kvinder.

Privatansatte burde være mere solidariske – også med deres koner og kærester – og insistere på fuld løn under børns sygdom. Hvis ikke der kommer harmoni mellem familievilkår i den offentlige og private sektor, vil skævheden vokse til ulempe for kvinder.

Mit første råd er enkelt: Mænd i det private bør ruske op i sig selv og stille krav om fuld løn under børns og pårørendes sygdom. Kvinder kunne i tillæg kræve, at deres kæreste eller mand i det private gør det til et fremtidigt overenskomstkrav.

Mit andet råd er, at politikere og fagforeninger kigger mod Norge og Sverige… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre. 

Flere indlæg

Alt for mange mennesker er så afhængige af deres skærme, at det er ved at udvikle sig til en alvorlig trussel mod vores fælles oplevelser, vores kultur, ja, sågar vores ...

Problemet er ikke manglen på regering, men reformivrige regeringer med akut handlingssyndrom. Lawand Hiwa Namo, Politisk kommentator Aaaaaah, er det ikke skønt? Dette totale fravær af alvorstunge, dundertalende og handlekraftige ...

Det kan være fristende nemt at bruge kandidattests til at afgøre, hvem der om lidt skal have din stemme. Men demokratiet fortjener bedre. Lawand Hiwa Namo, Politisk kommentator Til en ...

Landbruget bliver beskyldt for at forurene grundvandet. Lige nu kan man lige så godt tale om, at landbruget smører Venstre ind i gylle og forgifter det gamle landmandsparti. Lawand Hiwa ...

Troels Lund Poulsen er efterladt i den ultimative taberposition. Væk er Socialdemokratiets fødevareflanke mod DF. Tilbage står en splittet blå blok og en uforskammet rød check i vælgernes e-boks. Lawand ...

Frederiksens stridslyst, der i årevis har været en kæmpe styrke for partiet, kan snart give bagslag. Lawand Hiwa Namo, Politisk kommentator På tirsdag vender Folketinget tilbage fra sommerferie, og Mette ...

Lad os tale sammen