Dyrby og Krab-Johansen bør være fortid i mediebranchen

Hvis en chef misbruger sin magt til at nedgøre sine medarbejdere, er arbejdspladsens sociale kompas gået i stykker. Vi kan ikke vide, hvad B.T.s chefredaktør har gjort, fordi han ikke vil stille op til interview. Det er ingen tjent med, og Berlingske Media har et medansvar for at rydde op i branchen.

Lawand Hiwa Namo,
Skribent og taleskriver

»Du bliver aldrig til noget her på TV 2. Du er for gammel. Du er for rapkæftet. Og fordi jeg ikke vil kneppe dig«.

Sådan skulle B.T.’s chefredaktør, Michael Dyrby, have sagt til journalisten Anna Thygesen i bussen på vej hjem fra en julefrokost på TV 2, hvor han dengang var nyhedsdirektør.

Det rejser en række spørgsmål.

Hvordan kan Dyrby være øverste ansvarlig for flere hundrede journalisters ve og vel på B.T., når han bliver beskyldt for at have udøvet grov sexisme på TV 2? Er der flere sager på Dyrby fra hans 13 år som chef på TV 2, som ikke er kommet frem endnu? Hvordan kan man lede journalister på B.T., når man som chefredaktør selv går i flyverskjul og nægter at lade sig live-interviewe?

Hvad Krab-Johansen burde have gjort, var at suspendere Dyrby og invitere kvinderne fra TV 2 ind til en undersøgelse om, hvad det er for en chef, han har sat op på øverste piedestal

Svarene kender vi ikke. For Michael Dyrby har givet sig selv en velfortjent ferie. Og han har chefen for Berlingske Media, Anders Krab-Johansens, velsignelse. Smukt.

Hvis vi nogensinde skal få sunde arbejdspladser, så kræver det ledere med et ordentligt moralsk kompas. Det kræver ledere, som vedstår sig egne fejl og ikke flygter, som Dyrby gør.

Vi er mange, der bakker op om Therese Phillipsen, Anna Thygesen og de mange modige kvinder, som har valgt at stille sig frem. Anders Krab-Johansen har derimod valgt Dyrbys side. For han udtrykker fuld tillid til sin chefredaktør og mener ikke, at det er relevant at tænke over, hvordan Dyrby har ledt journalisterne på TV 2. Hvad Krab-Johansen burde have gjort, var at suspendere Dyrby og invitere kvinderne fra TV 2 ind til en undersøgelse om, hvad det er for en chef, han har sat op på øverste piedestal.

At holde sig uvidende er nemlig en synd i den politiske og journalistiske verden – noget, som B.T. og Berlingske jo på daglig basis minder læserne om, når det handler om slettede sms’er. Men uvidenhed om de faktiske forhold er ikke en synd hos Berlingske Media, må man forstå.

Anders Krab-Johansen burde som øverste chef selvfølgelig ikke acceptere, at en af hans chefredaktører bliver beskyldt for at have en moral, der hverken i dag eller dengang var i orden. Krab-Johansen tror vel ikke, at Anna Thygesen har opfundet citatet fra Dyrby… Og citatets grovhed og arrogance over for kvindelige medarbejdere efterlader os med en tvivl om, hvorvidt det er første og sidste gang, Dyrby har talt sådan til en medarbejder. Gad vide, hvad han har sagt til de kvinder, som han faktisk gerne vil »kneppe«?… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.

Flere indlæg

Statsansattes ret til barnets tredje sygedag kan ende med at koste kvinder dyrt. Lawand Hiwa Namo, Politisk kommentator Nu får statsansatte mere i løn og løn under børns tredje sygedag. ...

Troels Lund Poulsen er efterladt i den ultimative taberposition. Væk er Socialdemokratiets fødevareflanke mod DF. Tilbage står en splittet blå blok og en uforskammet rød check i vælgernes e-boks. Lawand ...

Frederiksens stridslyst, der i årevis har været en kæmpe styrke for partiet, kan snart give bagslag. Lawand Hiwa Namo, Politisk kommentator På tirsdag vender Folketinget tilbage fra sommerferie, og Mette ...

Statsministeren opfinder en krise, der retfærdiggør at dele milliarder ud til alle vælgere. Metoden giver mindelser om afskaffelsen af store bededag – bare med omvendt fortegn. Lawand Hiwa Namo, Politisk ...

Min generation nyder godt af et samfund, som boomerne holder i live. Hvis vi ikke selv snart træder til, risikerer vi at stå tilbage med regningen – og et svækket ...

Hvis højskoler, universiteter og den øvre middelklasse vil have mangfoldighed, må de også tåle at blive provokeret. Diversitet er ikke et pænt slogan – det er også en praktisk prøve ...

Lad os tale sammen