Det kan være fristende nemt at bruge kandidattests til at afgøre, hvem der om lidt skal have din stemme. Men demokratiet fortjener bedre.

Lawand Hiwa Namo,
Politisk kommentator

Til en fest spurgte jeg for nylig nogle jævnaldrende, hvordan de beslutter sig for, hvem de stemmer på. Jeg blev overrasket over, at de fleste nøjedes med et par kandidattests. Bum bum, så er det folketingsvalg overstået. For hverdagen er travl. Der er fuldtidsarbejde, Instagram og træning, der skal passes. En hund, der skal luftes. En kæreste, der skal nusses.

Der er ikke tid til at nørde fem komplicerede forslag til nyt pensionssystem, fire folkeskoleudspil og alle 12 partiers udmeldinger om alt fra halekupering til selskabsskat.

En kandidattest er derfor oplagt. Ved sidste folketingsvalg flyttede kandidattestene 110.000 vælgere. 62 procent af vælgerne tog testen, og halvdelen af dem endte med at stemme på testens anbefalede kandidat. Men kandidattestene er en demokratisk katastrofe.

Det er lige så sundt som at erstatte måltider med elektrolytter, lavet af Emil Thorup.

Lars Aslan Rasmussen (S) er ved flere valg blevet taget i at være den mest ligeglade kandidat i Danmark. Han svarer «hverken/eller» til næsten alle spørgsmål

For partier og kandidater manipulerer med deres svar i testene. Jeg prøvede selv at tage Politikens og TV 2’s kandidattest i går. Hele syv forskellige kandidater fra syv forskellige partier var jeg overraskende enige med.

Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det, fordi nogle partier opfordrer deres kandidater til at svare ’hverken/eller’ på kontroversielle spørgsmål, eller beder dem om bevidst at svare forskelligt. På den måde øger partierne sandsynligheden for, at en vælger falder over én af deres kandidater.

Sidste år kunne Politiken f.eks. afsløre, at S-toppen gav daværende S-minister Rasmus Prehn direkte ordre om at gå imod partilinjen i en kandidattest. Hør her, hvad den tidligere minister blev fanget i at sige på en skjult optagelse: »Der er kommet instrukser fra AIA (Analyse og Informationsafdeling i S, red.) om, hvad vi skal svare. Og jeg sidder her med min instruks, og der står her, at jeg skal svare ’hverken-eller’. Jeg har det også på print«, siger Rasmus Prehn i videoen.

Analyseafdelingen kan betragtes som et SWAT-team af politiske nørder, der sidder i particentralen og rådgiver ledelsen om strategi og indhold. De fleste partier har den slags specialkommandoer, der gennem fokusgrupper, meningsmålinger og undersøgelser ved utrolig meget om specifikke emner og vælgere.

Lars Aslan Rasmussen (S) er ved flere valg blevet taget i at være den mest ligeglade kandidat i Danmark. Han svarer ’hverken/eller’ til næsten alle spørgsmål, hvilket gør, at der er stor sandsynlighed for, at han bliver vist i kandidattestene. Det skyldes, at mange vælgere måske kan være i tvivl om flere spørgsmål.

Et tredje eksempel faldt jeg over i weekenden. En politiker havde brugt en ny metode til at finde ud af, hvordan han skulle svare på kandidattest. Folketingskandidaten havde udset sig en person i vennekredsen, som passede til vedkommendes vælgertype. Testpersonens svar blev brugt som rettesnor for politikeren.

Megettyder altså på, at der foregår manipulation med kandidattests. Jeg opfatter dem sjældent som udtryk for kandidaternes reelle holdninger. De er måske snarere udtryk for, hvad kandidaterne formoder, at deres ønskede vælgere vil mene… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.