Mette Frederiksen lyder som en plade, der kører i samme rille og spiller frygtens melodi

Hvis truslen mod Danmark var så alvorlig, som vores statsminister påstår, hvorfor har man så ikke råd til papir og notesbøger i forsvaret?

Lawand Hiwa Namo,
Kommentator

Mørke kræfter har forenet sig«, fortæller vores statsminister os i dag i flere landsdækkende medier.

Ikke siden Anden Verdenskrig har det været farligere at være dansker, lyder hendes analyse, der hverken underbygges af rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) eller militærforskere.

Uden noget fagligt belæg påstår landets statsminister således, at danskerne skal være mere bange end under den kolde krig. Altså dengang, hvor Danmark var omringet af fjendtlige lande i Warszawapagten. Hvor der befandt sig fjendtlige tropper få hundrede kilometer fra os i Østtyskland. Hvor missiler var rettet mod Danmark. Det er, som om landets øverste leder tilmed har glemt, at Sovjetunionen invaderede Tjekkoslovakiet i 1968, og at russisktalende soldater marcherede i Prags gader.

Overvej det lige engang. Er truslen mod Danmark virkelig større i dag, hvor Sovjetunionen er skrumpet til Rusland, og landene omkring os er med i Nato frem for at være fjendtlige sovjetiske vasalstater? Skal Europa virkelig være historisk bange for et Rusland, som har mere end svært ved at besejre Ukraine?

Sverige og Finland er modsat førhen med i Nato. Rusland er omgivet af Nato-lande. Europæiske Nato-lande bruger langt flere penge på militær end Rusland – selv når forskerne korrigerer for, at russiske soldater og isenkram er billigere.

Til TV 2 oplyste efterretningschef i FE, Anja Dalgaard-Nielsen, at truslen ikke er større end under den kolde krig, da FE senest udgav den årlige risikovurdering. Alvorlig, ja, men ikke værre:

»Det er det alvorligste og mest sammensatte trusselsbillede siden den kolde krig«, fortalte Anja Dalgaard-Nielsen.

Selvfølgelig giver det god mening at opruste det danske forsvar markant og bruge flere penge på militæret. Men Mette Frederiksen har gjort frygten til sin politiske modus operandi. Og hun risikerer med sine bombastiske udmeldinger at udhule opbakningen til øget militærstøtte.

Heri ligger det politiske hykleri. Soldaterne og forsvaret skal stadig spinke og spare

For der er noget, der ikke stemmer. Hvis Mette Frederiksen for alvor mener, at Danmarks sikkerhed ikke har været udsat for større fare siden 1945, hvorfor investerer hun så ikke omgående de milliarder, som forsvaret så nødlidende har brug for? Når vi bevæger os ud i virkeligheden og ser på oprustningen af forsvaret, kan man altså ikke se på de politiske prioriteringer, at vi som nation skulle være i overhængende fare. … Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.

Flere indlæg

Statsansattes ret til barnets tredje sygedag kan ende med at koste kvinder dyrt. Lawand Hiwa Namo, Politisk kommentator Nu får statsansatte mere i løn og løn under børns tredje sygedag. ...

Troels Lund Poulsen er efterladt i den ultimative taberposition. Væk er Socialdemokratiets fødevareflanke mod DF. Tilbage står en splittet blå blok og en uforskammet rød check i vælgernes e-boks. Lawand ...

Frederiksens stridslyst, der i årevis har været en kæmpe styrke for partiet, kan snart give bagslag. Lawand Hiwa Namo, Politisk kommentator På tirsdag vender Folketinget tilbage fra sommerferie, og Mette ...

Statsministeren opfinder en krise, der retfærdiggør at dele milliarder ud til alle vælgere. Metoden giver mindelser om afskaffelsen af store bededag – bare med omvendt fortegn. Lawand Hiwa Namo, Politisk ...

Min generation nyder godt af et samfund, som boomerne holder i live. Hvis vi ikke selv snart træder til, risikerer vi at stå tilbage med regningen – og et svækket ...

Hvis højskoler, universiteter og den øvre middelklasse vil have mangfoldighed, må de også tåle at blive provokeret. Diversitet er ikke et pænt slogan – det er også en praktisk prøve ...

Lad os tale sammen