Ny værnepligt udnytter de unge og afslører regeringens ungefjendskhed

Regeringen har igen og igen sørget for, at ungdommen taber i det store generationslotteri.

Lawand Hiwa Namo,
Arbejdsmarkedskommentator

Hvem er de største tabere efter SVM-regeringens første halvandet år ved magten? Et kig på de samlede resultater efterlader ingen tvivl hos mig: ungdommen.

Sjovt nok er de unge også den vælgergruppe, der er færrest af.

Et godt eksempel på regeringens ungdomsfjendskhed er de ca. 7.500 unge, der i fremtiden tvinges ind i 11 måneders værnepligt. Hvis du tror, at forlængelsen af værnepligten handler om, at unge skal have flere militære færdigheder, tager du grueligt fejl. Regeringen har valgt, at de unge skal have militær uddannelse i fem måneder, i stedet for de fire måneder i dag. Og så skal de resterende seks måneder bruges på det, der hedder gavntjeneste. Det er her, den virkelige skandale ligger.

For hvad betyder gavntjeneste egentlig? Jo, det betyder i princippet bare, at unge mennesker skal udnyttes som billig arbejdskraft i en faldefærdig statslig styrelse. Fremover kan man altså bruge de unge til at stå et halvt år i silende regn ved grænsen og vinke lastbilchauffører ind. Eller unge kan blive sat til at stå natten lang foran våbendepoter, mens deres jævnaldrende får et skud Grundtvig og fuglekvidder på landets højskoler.

Er det virkelig det bedste, vi har at tilbyde vores ungdom? At bruge dem som vejgrus til at fylde et hullet forsvar ud med, mens den ældre generation læner sig tilbage? Der kan selvfølgelig være god ræson i at give flere unge basale militære færdigheder – det giver bare ikke mening at udnytte dem som billig arbejdskraft mod deres vilje.

Jeg ønsker inderligt bedre forhold for ældre. Jeg mener bare ikke, at det kun skal være på bekostning af ungdommen

Og det er ikke kun her, at ungdommen tydeligvis har tabt i regeringens generationslotteri. Regeringen har forkortet SU’en med et år. Det betyder, at hvis man som ung træffer et forkert valg og finder ud af, at lykken ikke ligger i at læse latinamerikastudier, men at man hellere vil være jurist, jamen så bliver det en dyr erkendelse. Altså, medmindre forældrene kan subsidiere arvingen undervejs… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.

Flere indlæg

Statsansattes ret til barnets tredje sygedag kan ende med at koste kvinder dyrt. Lawand Hiwa Namo, Politisk kommentator Nu får statsansatte mere i løn og løn under børns tredje sygedag. ...

Troels Lund Poulsen er efterladt i den ultimative taberposition. Væk er Socialdemokratiets fødevareflanke mod DF. Tilbage står en splittet blå blok og en uforskammet rød check i vælgernes e-boks. Lawand ...

Frederiksens stridslyst, der i årevis har været en kæmpe styrke for partiet, kan snart give bagslag. Lawand Hiwa Namo, Politisk kommentator På tirsdag vender Folketinget tilbage fra sommerferie, og Mette ...

Statsministeren opfinder en krise, der retfærdiggør at dele milliarder ud til alle vælgere. Metoden giver mindelser om afskaffelsen af store bededag – bare med omvendt fortegn. Lawand Hiwa Namo, Politisk ...

Min generation nyder godt af et samfund, som boomerne holder i live. Hvis vi ikke selv snart træder til, risikerer vi at stå tilbage med regningen – og et svækket ...

Hvis højskoler, universiteter og den øvre middelklasse vil have mangfoldighed, må de også tåle at blive provokeret. Diversitet er ikke et pænt slogan – det er også en praktisk prøve ...

Lad os tale sammen