EU-politikerne skal ikke være så kede af, at ingen gider at høre om dem. Det gør deres arbejde meget nemmere, skriver Lawand Hiwa Namo i denne klumme.
Lawand Hiwa Namo,
Kommentator, cand.scient.pol.
EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) indledte sin valgkampagne med en skarp kritik af medierne for ikke at dække EU og kandidaterne til EP-valget tilstrækkeligt. Men hun tager fuldstændig fejl. En af hemmelighederne bag Europa-Parlamentets succes er, at de færreste gider se, høre eller forholde sig til EU.
I Folketinget har 146 journalister deres daglige gang. I Bruxelles er der kun sølle 16 registrerede danske journalister ifølge Udenrigsministeriet. Hvor skræmmende og paradoksalt det end lyder, er det nok fraværet af den offentlige samtale om EU, der muliggør EU-projektet og dets store forandringer.
Det er ikke EU, den er gal med. Det er vores offentlige samtale, der er gået itu
I Danmark taler vi ofte om, at politik er gået i stå. Midterregeringen, som blev sat i verden for at udfordre særinteresser, er i stedet blevet én, der forstærker dem. Se bare Christiansborgs skræk for at stille krav til landbruget, husejerne og pensionisterne.
EU er derimod ikke bange for at være den dér handlekraftige gæst til familiefesten, der beder den fulde onkel om at smutte hjem. EU gør meget af det, Lars Løkke & co. fejler med: Her kommer de upopulære løsninger på store problemer.
F.eks. har EU pålagt Danmark og andre lande at forbedre fordelingen af barsel til mænd. EU har lige vedtaget et arbejdstidsdirektiv, der skal sikre, at lønmodtagerne får løn for alle de timer, de arbejder. Det var arbejdsgiverne og de borgerlige aldrig frivilligt gået med til i Danmark. Inden 2030 skal der være en brinttankstation inden for hver 200 km i Europa. Det muliggør f.eks. transport af frisk laks fra Nordnorge til Sydtyskland med minimalt CO2-aftryk. På mange områder får EU dansk lovgivning til at ligne et slattent stykke icebergsalat. Måske bortset fra landbruget, som ingen i EU er i stand til at tage et fundamentalt opgør med.
EU gør meget af det, Lars Løkke & co. fejler med: Her kommer de upopulære løsninger på store problemer
For nylig deltog jeg i en EU-studietur sammen med 26 influencere og meningsdannere. Det var Europa-Parlamentet, som arrangerede turen og ønskede at vise os rundt og give os et indblik i EU. Da der var for få influencere tilmeldt, fik ungdomsbevægelsen Saga nogle ekstra billetter, som jeg kom med på. Jeg takkede ja – både for oplevelsens skyld og for at blive klogere på influencere.
Det første, jeg lærte om influencere, er, at de er i allerhøjeste kurs – især i Bruxelles, hvor alle render rundt med kronisk mindreværd over manglende offentlig interesse. Selv Ursula von der Leyen sagde ja til at møde os. To departementschefer i EU holdt oplæg, og adskillige oplægsholdere troppede op for at fange influencernes øre. Flere chefer i EU-Kommissionen fortalte os, at de aldrig selv havde mødt Ursula von der Leyen. Alligevel tog hun sig tid til at møde os… Resten af artiklen kan læses på Politiken.dk. Tryk ‘Læs artikel’ for at blive ført videre.